Gå til hoved indhold

Vores personale

Her kan du læse om vores personalesammensætning samt se vores organisationsdiagram.

Blindenetværkets organisation

Blindenetværket er organiseret med en forstander, 4 teamledere og derunder 4 teams samt aktivitetstilbud. Derudover deler vi administration med 6 andre tilbud.

 

Faggrupper

Blindenetværket har vi medarbejdere fra mange faggrupper. Vi har ansat pædagoger, omsorgsmedhjælpere, social- og sundhedsassistenter samt vikarer.

Vi har også to mobility instruktører. De varetager forskellige synsfaglige opgaver med både borgere og personale samt varetager undervisning i Blindenetværket og i andre organisationer.

Vi arbejder desuden sammen med andre faggrupper for at sikre, at vi kan tilgodese borgernes forskelligartede behov.

Indflydelse og samarbejde

MED-gruppe

Vi har en aktiv MED-gruppe bestående af en forstander, to teamledere, en tillidsrepræsentant, en arbejdsmiljørepræsentant/leder og to medarbejderrepræsentanter.
MED-gruppen holder møder hver sjette uge, deltager i Gentofte kommunes temadage og planlægger det årlige Målsætningsseminar.

Målsætningsseminar

En gang om året afholder vi Målsætningsseminar, hvor vi sammen planlægger det kommende års indsatser i forhold til vores udviklingsplan og andre indsatser i forhold til vores kerneydelse. På seminaret deltager MED-gruppen, ledelsen samt to medarbejdere.

TRIO-udvalg

TRIO-udvalgets primære arbejdsområder er arbejdspladsens psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Udvalget består af en arbejdsmiljøleder, en arbejdsmiljørepræsentant, en tillidsrepræsentant, forstander og en teamleder.
TRIO-udvalget mødes hver sjette uge for at drøfte forskellige arbejdsmiljøforhold.

Aktivitetsudvalg

Vores aktivitetsudvalg planlægger årets aktiviteter for borgerne på tværs af levegrupper og værksteder. Disse aktiviteter inkluderer både arrangementer i Blindenetværket og aktiviteter ”ude i verden”. Udvalget består af tre medlemmer/medarbejdere.

AD HOC-udvalg

I Blindenetværket opstår der jævnligt opgaver, hvor der er behov for, at en eller flere personer arbejder med en given opgave. I disse tilfælde arbejder vi ud fra princippet om, opgaven sætter holdet – altså, at de medarbejdere, med bedst viden tager opgaven uanset deres stilling.

Læs mere