Synshandicap


Synshandicap er en fælles betegnelse for forskellige former for nedsat syn, der ikke kan korrigeres med briller eller andre hjælpemidler.

Synshandicappets indvirkning


Det samme synshandicap indvirker forskelligt fra person til person, idet mange forskellige forhold spiller ind. Generelt har det fx betydning om synshandicappet er medfødt eller er tilstødt senere i livet, og borgerne i Blindenetværket har desuden en kompleksitet af forskellige fysiske og psykiske handicap, der påvirker synet.

Synsstyrke og synsfelt


Synsstyrke; er øjets evne til at skelne detaljer på en given afstand. Synsstyrken måles i brøker, hvor tælleren viser personens afstand til et objekt og hvor nævneren viser den afstand en person med normalt syn vil kunne se objektet. Det vil sige, at vis en person har en synsstyrke på 6/18 kan personen på 6 meters afstand lige netop kan se et bestemt træ, mens personen med normalt syn kan se træet på 18 meters afstand.

Synsfeltet; er hele det område man kan se, uden at bevæge øjnene eller hovedet. Synsfeltet angives i grader og har man fx et synsfelt på kun 10% er man blind, uanset om synstyrken er normal. Et synsfelt på 10% defineres ofte som "kikkertsyn".

For at kunne definere begrebet synshandicap, tager man udgangspunkt i det normale syn.
Den normale synsstyrke defineres som 6/6, og det normale synsfelt som 180 grader, når begge øjne er åbne.

I Danmark definerer vi synshandicap som følgende:

  • Svagsynet eller moderat synshandicappet kaldes en person, hvis synsstyrken er mindre end eller lig med 6/18 på bedste øje og med bedste brille, men bedre end 6/60.
  • Socialt blind eller alvorligt synshandicappet kaldes en person, hvis synsstyrken er mindre end eller lig med 6/60 på bedste øje og med bedste brille.
  • Blind kaldes en person, hvis synsfeltet er maksimalt 10 grader på bedste øje. Det gælder ligeledes, hvis synsstyrken er 6/18 eller derunder og synsfeltet samtidig er 20 grader eller derunder. Totalt blind kaldes en person, der kun kan skimte lys eller slet ikke har lyssyn.

Årsager til synshandicap kan skyldes mange forskellige ting; misdannelser af øjet, nær-/langsynethed, dårlige synsnerver, nethinde sygdomme, infektioner eller skader i hjernens visuelle cortex (CVI).